”Jeg fik utroligt meget ud af et besøg af en stilrådgiver. Jeg har i en lang periode været lidt opgivende overfor mit klædeskab, fordi der var så mange ting, jeg følte, jeg brugte igen og igen uden nogen form for afveksling. Stilrådgiveren hjalp mig til at sammensætte tøj og farver på en ny måde og inspirerede mig derved til at være opmærksom på nogle nye ting, næste gang jeg skal ud at købe tøj. Jeg blev også mere bevidst om, hvad der klæder mig, og at selvsikkerhed er platformen for den gode, personlige stil.” Susanne, Hvidovre
”Jeg opdagede nye muligheder ved mit tøj. Jeg fik set med nye øjne på, hvilke kombinationsmuligheder, jeg kan lege med. Jeg blev mere bevist om, hvad der er min stil. Jeg fik ideer til, hvordan jeg kan udfolde mig lidt mere med feminine detaljer og kjoler ved at "dresse det lidt ned", så jeg samtidig føler, det er afslappet og jeg kan føle mig godt tilpas i det. Jeg er i det hele taget blevet mere glad for mit tøj og min stil. Så derfor - tusind tak!" Jytte, Græsted
”Helene Paninguaq skabte en behagelig og naturlig atmosfære omkring det at blive stylet. Hun tog afsæt i mine egne tanker og ønsker og hjalp mig til at blive bevidst om, hvad jeg selv synes fungerer, og hvad jeg savner mere af. Samtidig gav hun konkrete forslag til, hvad jeg kan gøre for at opnå det, jeg gerne vil med min stil, både ved at blive skarpere på at se mulighederne i min nuværende garderobe og ved at tænke i andre typer snit og accessories. At blive stylet gjorde mig mere bevidst om det, der fungerer, og åbnede døre til at gøre noget nyt og være lidt mere modig i min sammensætning af tøj.” Dorte, København
FØR
EFTER
Helene Paninguaq
Stilrådgiver
Tlf: 26 17 18 50
helene@stilraadgiver.dk